mandag, 14. juni 2010

Forlagsarrangement #3: Øverste Kirurgiske gæster Møllegades Boghandel lørdag den 19. juni 2010, kl. 13.00

Lørdag den 19. juni 2010 får Møllegades Boghandel besøg af repræsentanter fra det lille københavnske forlag/tidsskrift for poesi prosa, og kunst Øverste Kirurgiske.  Sternberg og Thomas Krogsbøl indleder med at fortælle lidt om ØK; arrangementet fortsætter med oplæsning ved begge de herrer; endvidere gæsteoptræder Maja Lucas som hun har gjort det i tidsskriftet.

Arrangementet begynder klokken 13.00 og er gratis.

Lidt om oplæserne:

omslagradikalemaend_Side_1 Sternberg (f. 1973) har optrådt i det offentlige rum, i diverse antologier/magasiner siden 2001; hans debut i bogform kom i 2004 og hed GuGu Skaterdigte – hovedværken; siden er det bl.a. blevet til Buddha med hund m/ Peter Laugesen (2007), Pause for par (2009/2010) og den helt aktuelle prosasamling Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter.

areola Thomas Krogsbøl (f. 1963) debuterede i 1999 med digtsamlingen Fra væk til væk; efterfølgende er det bl.a. blevet til Umådehold (2006) og senest, sidste år, den meget anmelderroste Areola.majalucas

Maja Lucas (f. 1978) er cand. mag. i litteratur og afgået fra forfatterskolen i 2007 og debuterede samme år med prosasamlingen Jegfortællinger; i 2008 udgav hun nok en kortprosasamling Min far kan lide fugle og endelig i februar i år kom romanen Katrines Hånd.

Oplæsningsarrangementet er i øvrigt gjort muligt med støtte fra Forfattercentrum under Statens Kunstråd.

Statens_Kunstraad_LOGO_PMS

Vi glæder os til at se jer

Bedste hilsner,

Møllegades Boghandel

En kommentar til “Forlagsarrangement #3: Øverste Kirurgiske gæster Møllegades Boghandel lørdag den 19. juni 2010, kl. 13.00”

  1. Sternberg siger:

    Arrangementet er støttet af Forfattercentrum.

Skriv en kommentar